Månens faser opstår på grund af dens bevægelse omkring jorden. Når månen kredser om os, ser vi forskellige mængder af dens oplyste side, hvilket skaber de faser, vi kender. Hele cyklussen, fra nymåne til næste nymåne, tager cirka 29,5 dage og kaldes en månemåned.
Hver måned gennemgår månen otte faser, som kan ses fra jorden. Hvis du er nysgerrig på den aktuelle månefase, kan du læse om der er fuldmåne i dag her.
🌑Nymåne
🌒Tilltagande halvmåne
🌓Första kvarteret
🌔Andra kvarteret
🌕Fullmåne
🌖Avtagande fullmåne
🌗Sista kvarteret
🌘Avtagande halvmåne
Nymåne
Månen är helt mörk och osynlig från jorden.
Tilltagande halvmåne
En tunn ljusremsa framträder på höger sida av månen.
Första kvarteret
Halva månen är upplyst med ljus på höger sida.
Andra kvarteret
Nästan hela månen är belyst med en liten mörk del kvar på vänster sida.
Fullmåne
Månen är helt belyst och rund.
Avtagande fullmåne
Nästan full men med en liten mörk del på höger sida.
Sista kvarteret
Halvmåne där vänster sida är belyst.
Avtagande halvmåne
En tunn ljusremsa syns på vänster sida innan månen blir nymåne igen.
Sådan observerer du månens faser
Det er nemt at følge månens faser med det blotte øje. Ved at notere månens udseende og position hver aften kan man følge, hvordan den ændrer sig i løbet af måneden. For en endnu tydeligere observation kan man bruge et teleskop, især under faser som første og sidste kvarter, hvor månen viser mere struktur.
Hvordan månens faser påvirker jorden
Månens tyngdekraft påvirker jordens have og skaber tidevand, der stiger og falder to gange om dagen. Når månen er i fuldmåne eller nymåne, er tidevandet ekstra kraftigt (springflod) på grund af den forstærkede tyngdekraft fra både solen og månen.
Videnskabelige effekter af måneskin
Månens lys varierer gennem faserne og spiller en rolle i astronomi og videnskab. Måneskinnet hjælper astronomer med at studere månen og dens overflade, og forskellige faser giver forskellige observationstidspunkter afhængigt af, hvilke dele af månen der er oplyst.